Honning, dråbe for dråbe

Der er en ro over bigården om morgenen. Bierne arbejder i deres eget tempo, og jeg har lært at arbejde i deres.

Honning kan ikke skyndes. Den bliver til over uger, dråbe for dråbe, mens blomsterne åbner sig og lukker igen.

Når jeg endelig høster, gør jeg det nænsomt. Jeg varmer aldrig honningen op, for varmen tager noget af livet med sig.

Måske er det derfor et glas honning føles som mere end mad. Det er en hel sæson, fanget og holdt.